FORSIDE   HISTORIER   DEBATFORUM   CHAT   TOP TRÆTTENDE   SPØRGSMÅL OG SVAR   OM DENNE SIDE
     
 

Kassedamer er bare dummere..

Denne historie er blevet læst 3810 gange.

Af: Yndig, Kioskdulle i supermarked :D

I går, søndag, da jeg var på arbejde blev dagen selvfølgelig sluttet med den absolutte mest idiotiske kunde jeg har haft i flere måneder.
Jeg står i kiosk, der også er kundeservice, og der er meget stille i butikken. I en af kasserne står en kunde og er lige blevet betjent af min kollega. Da der ikke er nogle kunder lukker hun sin kasse, mens jeg hører kunden spørge hvor hun skal henvende sig hvis der er fejl på bonen. Mit stikord - kunden kommer over til mig.
Hun starter med at smide en pakke medisterpølser op på disken. 34.95 er de gået ind til, hun mener at have set dem til 24.95. Jeg ringer til afdelingen, men slagteren er gået hjem. Hende jeg snakker med i stedet siger at jeg bare skal lave dekorten og så vil hun kigge på det bagefter. Fair nok, jeg fortæller kunden at jeg lige retter fejlen og at hun så får 10 kr igen. "Nååårh, så havde jeg ret hva?" siger kunden. Ja tillykke med det tænker jeg, men svarer bare medgivende at ja det havde hun og jeg beklager fejlen.
Kunden, en kvinde på de ca. 55 år, spørger mig så om jeg kan fortælle hende hvad det er for noget der er blevet slået ind øverst på bonnen. ’Energi Fiz’ står der på den. Jeg kigger i hendes vogn, hun har ikke mange varer og slet ikke noget der kunne være Energi Fiz. Min kollega der sad i kassen står ved siden af mig og fylder tobak op. Jeg spørger hende om det og hun siger at det vist nok er den forrige kundes vare som hun er kommet til at slå ind. Han havde hvert fald købt noget der hed Energi Fiz.
Jeg beklager igen overfor kunden og trækker det ud - 19.95 kr.
Jeg spørger så kunden "er der ellers andet jeg kan hjælpe med?" og det er åbenbart hendes stikord til at lade hendes sande mening om kassepersonale komme frem.
K = Kunde
M = Mig
K: "Ja så var der jo to badehåndklæder på tilbud til 149.95 ik?"
M: "Jo det er der"
K: "Og som du kan se her" (peger på bonen) "så er der scannet et håndklæde ind til 149,95 og så et til, til 149.95 og så en rabat på 149.95. Så det bliver altså 149.95 ik?". Det gik mig ærlig talt lidt på at hun gjorde det på den måde, som om jeg aldrig havde set en af vores boner før. Hun gennemgik den for mig som om jeg var et lille barn.
M: "Jo det er rigtig nok"
K: "Og så er der scannet et til ind til 149.95 og så en rabat på 74.95"
K: "Ja det er der". I den tro at hun har købt tre håndklæder, begynder jeg at forklare at rabatten jo halveres når man kun køber ét ekstra håndklæde. Men ak, hun afbryder og giver mig igen smøren om hvad der står på bonen. Det går op for mig hvad problemet eventuelt så er.
M: "Nårh, du har kun købt to håndklæder så?" I forsøget på at hjælpe hende må jeg jo lige være sikker på hvad problemet er, og idet håndklæderne bare ligger klumpet sammen i vognen kan jeg ikke se hvor mange hun egentlig har.
K: "Der var to på tilbud ik?"
M: "Jo det er der. Så du har kun købt to håndklæder?"
K: "Jamen er der ikke to på tilbud?"
M: "Jo, men derfor kan man jo godt købe flere, så jeg skal bare lige vide hvor mange du har købt, så jeg kan rette problemet". Lettere irriteret over at hun ikke bare kan sige ja eller nej får jeg sagt dette, dog stadig med et smil.
K: "Jo jeg har købt to, for det er jo det der er på tilbud".
DERFOR KAN MAN ALTSÅ GODT KØBE FLERE! tænker jeg og beder hende om at låne det ene op, så jeg kan trække det retur. Efter at have spurgt et par gange hvor hun bare har stået og gloet på mig og snakket om tilbudet rækker hun mig det ene.

Og ja, jeg vil godt medgive hende at det selvfølgelig ikke er i orden eller god service overhovedet at der er tre fejl på samme bon. Men hendes attitude og tonefald overfor mig var altså ikke i orden. Hun var nedladende og det var tydeligt at så ned på mig og min kollega der havde betjent hende i kassen.
Hele ovenstående samtale tog måske 2-3 minutter og jeg tøvede ikke et sekund med at give hende pengene tilbage. Jeg kunne jo godt se at det var for dårligt med 3 fejl på én bon. Alligevel føler hun at det er okay at stå og brokke sig til mig over min kollega som stod lige ved siden af mig, på den der ’jeg lades som om du ikke skal høre det, men jeg siger det alligvel højt nok til at du hører det’-måden. Fair nok at hun vil brokke sig, det er jo en del af jobbet at tage imod og give videre. Men hun begyndte bare snakke højtlydt og enormt nedladende om hvordan min kollega ikke kunne finde ud af sit job og at det var ikke de rigtige mennesker der var ansat hernede. Og hun ville have en samtale med bestyren om hvordan personalet hernede ikke kan finde ud af ’det der med kassen’. Og det var ’fint nok’ at vi beklagede, men det var andre menneskers penge vi havde med at gøre og det var altså ikke i orden. Og det var bare den der irriterende snobbede måde hun sagde det hele på. Og hun gentog flere gange at ’man skulle overveje at arbejde et andet sted, hvis man gjorde sådan nogle ting’. Altså normalt tager jeg det rimelig køligt når kunder siger sådan noget, men den der bedrevidende måde hun gjorde det på tændte mig fuldstændig af. Især når hun gjorde det lige overfor min kollega. Det var simpelthen provokerende tydeligt at hun syntes at vi bare var et par dumme blondiner. Og efter hun havde stået der og snakket om hvor inkompetente og skødesløse vi var med andres penge, måtte jeg sige til hende at det hele selvfølgelig ikke er i orden, men nu er det jo menneskelig at fejle. Det kunne hun slet ikke forstå og betragtede det nærmest som endnu en grund til at min kollega skulle fyres- fordi hun var et menneske der begik nogle fejl. Og da jeg sagde til hende at hun da selvfølgelig var velkommen til at komme ned i morgen (i dag, mandag) og snakke med chefen blev hun endnu mere nedladende.
Umiddelbart, kan jeg godt høre at det måske ikke virker som noget særligt, men bare tanken om at hun følte hun kunne tillade sig at stå og være så nedladende og bedrevidende overfor mig, mens hun omtalte min kollega på en endnu værre måde mens hun stod der ved siden af, 15 år, ny i jobbet og ikke helt klar over hvor hun skulle gøre af sig selv, pissede mig så meget af.

---

I lørdags var jeg også på arbejde og der kom en mand op til mig i kiosken. Da der lige havde været et kæmpe ryk, stod vi nogle stykker deroppe der alle havde taget kunder. Da manden kommer op i kiosken siger jeg hej og spørger hvad jeg kan hjælpe ham med.
Han skulle have en pakke cigaretter og siger et navn der ikke lide lyder bekendt (nu kan jeg ingengang huske hvad han sagde).. Jeg vender mig om og kigger på vores udvalg af specielle cigaretter og tobak, for at se om det er en af dem. Der var ikke bonus. Eftersom jeg ikke kender navnet og vi ikke har dem på hylden må jeg jo erkende at det så ikke er nogle vi fører.
Jeg spørger ham ’var det xxx de hed?", for lige at være sikker på at det ikke var nogle vi havde. Han glor bare på mig som om jeg er et fjols. Han begynder at grine hånligt og kommer med en kommentar om at jeg skulle åbne ørene, men ja det var det vi havde sagt. Jeg spørger min kollega om det er nogle vi har, hvortil hun siger nej. Jeg vender mig så mod ham og fortæller ham at vi altså ikke har dem.
Igen griner han bare hånligt og siger "Hvor mange medarbejdere skal der til at finde en pakke cigaretter hernede haha?" Jeg svarer ham bare at det skal der kun én til, hvis det er nogle vi har. Så begynder at han joke om at det vist ikke er studenterhuerne der trykker på os (min kollega og jeg står begge med vores huer). Midt i min overraskelse og mundlamhed over denne bemærkning, får min kollega heldigvis sagt til ham at de sidder faktisk helt perfekt på vores hoveder og om der er andet han vil, hvortil han bare mumler noget og går væk - uden sine sjovt nok, mærkelige cigaretter.

---

Jeg ved ikke om jeg er begyndt at udstråle dumhed, for de sidste par uger har jeg godt nok haft mange kunder der følte at det var okay at tale til mig som om jeg var dum. Det er den slags ting der får én til at ville finde at andet job, for alt det andet brok man hører fra kunder går jo mere på at de er sure over at reglerne er som de er..

Undskyld det lange indlæg.
Og for god ordens skyld: Titlen på indlægget er altså ironisk (:

5. juli 2010.

<< Foregående historie     Til oversigt     Næste historie >>


Kommentarer til denne historie:

Dumme mennesker. Deli-pige - 6. juli 2010 11:32.
   Re: Dumme mennesker. - 6. juli 2010 20:41.

Kommentér historien (ny tråd)

Brugernavn:

Adgangskode:

Glemt adgangskode?

Opret ny bruger

Skrive uden at oprette?
 

NYESTE HISTORIER

Retningslinjer for nedmærkning
Dallevalle - 5/5 15:28

Truede kunden lige?
Dallevalle - 3/3 10:27

Jeg kan dø af økologisk
Dallevalle - 10/1 13:44

Ubehøvlet kunde
Gæst - 14/12 4:35

Kunden har ikke altid ret...
Dallevalle - 1/11 19:10


Flere historier

 

PÅ CHATTEN NU

0 brugere

 

NYESTE DEBATINDLÆG

Der er nogle gange intet ...
Kontanttak - 16/5 1:11

På cykel og løbehjul efter 16...
Dallevalle - 27/3 16:43

Truslen...
Dallevalle - 3/3 10:40

Fritaget for at tænke/sku ha’gået til louis nielsen
Dallevalle - 3/3 10:25

Hvor lang tid tager det i gennemsnit...
Dallevalle - 13/1 23:25


Flere debatindlæg

 
Linkpartnere
 
hedehusene-arbejdsgruppe.dk
bolighit.dk
Kasinoking.dk
Solsikkens Sang
 
Afbudsrejser
Sjove spil
Hiccup.dk - om børnetøj
Casino bonus



(Vi optager ikke længere linkbytte)
 
 
 
Chart.dk