Virkelig sær oplevelse!Denne historie er blevet
læst 3833 gange. Af: Klokkeblomst, Tidl. salgsassistent, nu piccoline i et advokatfirma Så sidder man med den sædvanlige søndagsvagt, hvor der gerne tit er 10 min uden nogle kunder, og hvor der på et splitsekund kan danne sig en kø uden lige. Klokken er ikke så mange endnu, så der er ikke rigtigt andet end pensionister og folk, der mangler lidt småting eller folk, der skal have et bestemt søndagstilbud.
Jeg aner en ældre mand med stok ud af øjenkrogen, og han lægger sine varer op på båndet lidt efter. Han ser en anelse gangbesværet ud, så jeg smiler venligt og hilser. Lige før jeg skal til at køre den første vare ind, spørger han, om jeg vil pakke hans varer ned i en stor pose. Da der ikke er nogen kø og det sikkert vil hjælpe ham gevaldigt, siger jeg altså ja, selvom det IKKE er noget, vi normalt udbyder (småt supermarked). Han virker ikke ligefrem videre glad for det, men nærmere som om man kunne forvente det, men jeg ignorerer snerten af arrogance. Så skal han til at betale og ønsker at hæve 15 kr over. Lidt undret trykker jeg +15,00 på tastaturet (normalt vil folk hæve op til nærmeste hundrede eller et vist antal 100 over). Javel, ja. Jeg tager de 15 kr op (det kunne jo være, at han lige skulle bruge 15 kr kontant?) og lægger dem i bakken med småmønter sammen med bonen.
Så udbryder han højlydt "NEJ! Dem skal jeg fandme ikke have, det er til dig". Lidt undret gentager jeg "Til mig?". Han mumler noget med drikkepenge.
Pointen er, at ved at hjælpe andre lidt, så kan man faktisk godt få noget godt ud af det. I starten virkede han lidt som en besværlig kunde, men jeg "overså" det og virkede høflig alligevel. Og det betalte sig! Selvfølgelig er der virkelig lede kunder, der gør det bevidst, men dem kan man i reglen spotte ret hurtigt. Ham her har nok ikke engang været sur, sådan er han sikkert bare normalt, og derfor skulle jeg nok ikke have antaget, at han bare var et dumt svin fra starten af, men at arbejde i servicesektoren og servicere idiotiske, respektløse svin i massevis har næsten gjort man immun. Jeg kunne ikke engang spotte venlighed og det at være værdsat selvom det var ret så åbenlyst. Nogle gange hjælper det bare at se sig selv lidt udefra. Se tingene i perspektiv.
BARE ET GODT RÅD! 30. august 2009.
Kommentarer til denne historie: hmm...
virker lidt som o.... Lillemig - 1. september 2009 19:15. Kommentér historien (ny tråd) |
|