Syg kvindeDenne historie er blevet
læst 4110 gange. Af: Den Traette, Arb. i Partisserie, tidl. Kvickly medarbejder Note: Skriver fra Australien, saa har ingen danske bogstaver. Baer over med mig.
Denne historie fandt sted for naesten fire aar siden, men den er alligevel den vildeste kundeoplevelse jeg nogensinde har haft!
Jeg arbejdede dengang, 2006, i en lokal bager.
En loerdag eftermiddag stod jeg og ekspedierede, da en lidt underligt udseende kvinde kommer ind i butikken. Hun stiller sig over i et hjoerne og begynder at snakke med sig selv, mens hendes oejne flakker rundt i rummet.
Pludselig genkender jeg hende. Hun er en stakkels psykisk syg lokal, som i perioder glemmer at tage sin medicin, og af den grund gaar helt i hundene. Det er den kvinde som engang proevede at komme ind i bageriet kl. 2 om natten, mens min chef var paa arbejde. Han maatte til sidst ringe til politiet, da hun blev ved med at forstyrre ham ved at banke paa, og raabe alt muligt underligt.
Naa, men her stod hun saa igen, og havde bestemt ikke en god dag. Hun gaar hen til disken og koeber en chokoladebolle. Imens jeg ekspedierer hende begynder hun at snakke til mig, spoerge mig hvad jeg hedder og hvad jeg laver naar jeg ikke arbejder.
Jeg svarer hende hoefligt, men undlader flere detajler, da jeg ikke har lyst til at snakke personligt. Det skulle jeg dog aldrig have gjort, for den lille smule opmaerksomhed jeg gav hende, gjorde aabenbart at hun foelte at vi var venner. Som min chef hviskede "Hende slipper du ikke af med!"
Hun bliver derfor - og jeg lyver ikke - i butikken de naeste to timer,(kun afbrudt af enkelte minutter hvor hun gik ud paa gaden og snakkede med muren eller sig selv),hvor hun spoerger til min skole (gik dengang i 3.g og havde laeseferie) og mine fag. Jeg lod hende snakke, da jeg stort set ikke havde noget bedre at tage mig til, og da jeg havde ondt af hende. Jeg fortalte hende bl.a. at jeg skulle til eksamen i Oldtidskunstskab, hvilket hun tilsyneladende syntes var meget interessant.
Det bliver dog lukketid, og jeg proever hoefligt at faa hende ud. Proever at forklare at jeg altsaa er noedt til at faa ro til at lukke ned, og at jeg ikke har tid til at snakke.
Det fatter hun ikke. Jeg proever igen, og min chef kommer nu ogsaa og goer et forsoeg. Det lykkedes endelig med lidt overtalelse (man skal naermest snakke til hende som et barn), men hun bliver alligevel staaende ude foran butikken, hvor hun siger at hun vil vente paa mig, for jeg er saa soed. Det synes jeg er lidt ubehageligt, saa jeg sprinter uset hjem, da vi har lukket.
Her bliver det saa lidt uhyggeligt.
Det er dagen hvor jeg skal til eksamen i Oldtidskunstskab, og jeg gaar med bankende hjerte over parkeringspladsen mod indgangen til gymnasiet. Jeg opdager pludselig til min overraskelse at der holder en politibil foran indgangen, og ser en skikkelse sidde paa jorden, godt mandsdaekket af to betjente.
Det er sgu hende!
Jeg gaar maabende forbi, men hun faar alligevel oeje paa mig og vinker mens hun hyler op om, at hun skal til eksamen.
Det lader simpelthen til, at den stakkels kvinde har taget alle mine informationer til sig, og for en dag er blevet... mig!
Nogle laerere havde opdaget hende vade rundt inde i skolen, hvor hun paastod at hun skulle til eksamen. Hmmm, du er mindst 30?
Skulle aldrig have fortalt hvilken skole jeg gik paa.
Jeg ved ikke hvad der skete med hende, da jeg jo havde en eksamen jeg skulle til, men jeg kunne hoere hende skrige hele vejen ind paa skolen.
Hun var godt nok forstyrret!
Godt raad. Fortael aldrig psykisk syge mennesker om dig selv.
21. maj 2008.
Kommentarer til denne historie: Tidsforskel. Michele - 22. maj 2008 16:50.
Re: Tidsforskel. Tjener - 22. maj 2008 21:35.
Re: Tidsforskel. Den Traette - 23. maj 2008 1:56. Psykisk syg!. Queenie - 22. maj 2008 11:08.
Re: Psykisk syg!. Den Traette - 22. maj 2008 11:19.
Re: Psykisk syg!. Cronoz - 22. maj 2008 14:02. Kommentér historien (ny tråd) |
|
