Sæk!!Denne historie er blevet
læst 4185 gange. Af: Gæst, uregistreret bruger Lige endnu en historie fra posthuset!
Jeg arbejdede på et mellemstort posthus, og en dag havde vi rimelig travlt. Man forsøger så vidt muligt at servicere på bedste vis, men med stort pres på, går det meget hurtigt med nogle af ekspeditionerne.
Jeg trak en kunde hen til min kasse... Hun var ca. midt i 30erne og med en halv-russisk accent. Hun skulle sende et anbefalet brev til en ambassade i København og jeg udfylder en kvittering for hende (Hvilket faktisk er noget kunden selv skal gøre!). Hun virkede som person ret irritabel... Måske var det fordi hun havde ventet et stykke tid, før hun kunne komme til ved kassen!?
Da jeg har udfyldt hendes kvittering, lægger jeg hendes brev på vægten. Brevet er en lille C6 konvolut, og det ser ikke ud som om hun har forsøgt at begrænse omfanget af adressen. Altså var der ikke megt plads at sætte frimærker på, som vi jo selvfølgelig gør for kunden.
Jeg kigger mine frimærker ud for at se, hvilke, der ville passe på brevet. Derefter begynder jeg at sætte dem på. Et af frimærkerne kommer lige præcis til at rage ud over kanten. Men altså KUN lige takkerne på frimærket rager ud over.
Kunden kigger på mens jeg sætter mærkerne på, og afbryder mig, da hun ser det åbenbart fejlplacerede frimærke. "Stop lige...." siger hun. "Må jeg lige se brevet!!?"
Jeg lægger det op på disken til hende. Hun undersøger omhyggeligt brevet og smider det derefter tilbage til mig igen. "Det der..." siger hun... "Det kan jeg da ikke sende til en ambassade...!"
Jeg fortæller hende, at det var det eneste sted, frimærket kunne side, eftersom det var sådan en lille konvolut.
Dét kunne hun ikke forstå. Hun begynder at overfuse mig med bemærkninger om, at jeg åbenbart ikke kunne udføre mit job ordentligt.
"Giv mig en ny konvolut", siger hun surt og irritabel. Jeg fortæller kvinden, at nu sidder frimærkerne på den første konvolut og hvis jeg forsøger at tage dem af, så bliver de ødelagte. Dét måtte jo være min egen fejl, men det afslår jeg, da frimærker jo repræsenterer en værdi og dét ville blive et tab for os.
Jeg er efterhånden godt opkogt over situationen, og jeg kan høre nogle af de ventende kunder beklage sig over ventetiden...
"Hvordan kan du overhovedet arbejde hér....? Du kan jo ikke engang finde ud af at sætte frimærker på et brev!!"
Så bliver det for meget. Jeg siger, at eneten må brevet blive sendt sådan eller også må hun finde et andet posthus, for det her giger jeg ikke at finde mig i!!
"Er der ikke en chef eller noget her?" siger hun og kigger eftersøgende hen over hovedet på mig.
Fint, tænker jeg. Jeg går hen til døren, banker på og vader ind til min filialleder, der sidder i møde. "Undskyld, jeg forstyrrer, men der er en kunde, der gerne vil klage over, at jeg har sat et frimærke forkert på" siger jeg. "Er du sød at komme ud?"
Min chef forklarede det samme og kunden gik surt derfra.... He he!! 30. juli 2003.
Kommentarer til denne historie: Kanter på frimærker.. Kisbye - 7. august 2003 11:01.
Re: Kanter på frimærker.. Tjener - 24. august 2006 20:16.
Re: Kanter på frimærker.. Vrenak - 24. august 2006 20:56. Kommentér historien (ny tråd) |
|
