Pædagoger i bussen.Denne historie er blevet
læst 3519 gange. Af: Htkirsten, tidl. buschauffør Det sker jo jævnligt at vi har pædagoger med børn i bussen. Faktisk har jeg ikke noget imod børnene, men pædagogerne, de kan fandme få mit pis i kog.
Jeg vil meget gerne tale med pædagogerne om hvordan vi gør det bedst i bussen, med alle deres børn. Men pædagogerne gider squ ikke tale med mig.
De ved bedst selv. Børnene skal helt ned bag i bussen, og dermed også ud af de bagerste døre, lige præcis der hvor jeg som chauffør har meget svært ved at se de der små størrelser. Og hvor det iøvrigt tager længst tid.
Hvis jeg tillader mig at spørge hvor de skal af henne, så får jeg som regel et beskidt svar i stil med "gider du ikke have os med".
Jo, det gider jeg godt, men når jeg spørger, så er det jo netop i erkendelsen af at jeg kan have svært ved at se børnene på vej ud, og så er det da en god ting at man på forhånd ved hvor børnene skal af, så man er forberedt.
Det bedste/værste jeg har oplevet med de der pædagoger var da jeg virkelig ville hjælpe.
Vi havde en bustype hvor bagdørene bare lukkede efter X- antal sekunder, og jeg havde oplevet det så mange gange at folk blev megasure når dørene lukkede. Som om det var mig der gjorde det.
Her kom der en børnehave med i bussen, og hende der viste mig kortet talte jeg så med, og fortalte om de der lunefulde døre som jeg ikke kunne gøre en skid ved. Hun forstår mit problem, og tager faktisk børnene ud af midterdørene, hvorefter hendes kollega, som ikke har hørt en skid begynder at bitche på mig. Hvad fanden bilder jeg mig ind at bestemme hvor de skal gå ud af bussen, det må de vel nok selv om etc.osv.
Der blev jeg squ sur. Her havde jeg gjort hvad jeg kunne, og så står den der dumme kælling og skaber sig over for mig.
Gudskelov er jeg god til det der med de onde øjne når det er påkrævet, hvilket det var den dag, så jeg tror på at hun faktisk fandt ud af hvad jeg mente om hende. 31. marts 2004.
Kommentér historien |
|