FORSIDE HISTORIER DEBATFORUM CHAT TOP TRÆTTENDE SPØRGSMÅL OG SVAR OM DENNE SIDE

Sygetransport eller bare syg ...

Denne historie er blevet læst 2568 gange.

Af: D A, fhv. postomdeler, telefonabe og IT-nørd; nu bookingassistent (med indslag af telefonabe) - da @ haderkunder.dk

Da jeg også er svensktalende, har jeg for nylig scoret et job som telefonabe ved svenske såkaldte färdtjänsten (kommunal rejseservice for ældre og handicappede, ofte i form af billig taxakørsel) for Stockholmsområdet. Alt i alt en ok og hyggelig tjans, hvor jeg ikke just bliver overanstrengt. Langt henad vejen får vi kun søde og rare kunder som pænt beder om en vogn, såvel som vi er fritaget for de masse weekendfordrukne festoriginaler som almindelige taxacentraler ofte må kæmpe med.

Meeeen ... selv bland den mest afholdte kundegruppe er der som bekendt altid nogen der skal være på tværs, selvom de ikke rigtig har noget at have det i.

Jeg fik ved 16-tiden på en hverdag en herre i røret og som meget gerne ville bestille en sygetransport med taxa fra lægehuset og hjem. Intet handicap, intet medicinsk akut ... det var egentlig ligesom enhver anden almindelig tur med en taxa man prajer på gaden. Han havde imidlertid det slags sygerejsekort hvor amtet garanterer en bil om højest 20 minutter, under normale forhold.

Da vi er koblet op på systemerne hos fire taxaselskaber der alle dækker hele Storstockholm, har vi næsten altid kunnet klare de 20 minutter, også på de travleste tidspunkter og i det værste møgvejr. Den dag var vejrguderne imidlertid helt imod os, og for at gøre ondt værre, kan vi – pga. corona – ej længere tilbyde samkørsel med sygetransport. Hver bestilling får i stedet sin egen bil. Og da kunder udenfor färdtjänst-systemet også gerne skulle kunne få en vogn, så kan man jo hurtigt begynde at løbe tør for biler. Derfor kunne jeg undtagelsesvis først få en bil om 30 minutter, hvilket jeg pænt sagde til kunden og forklarede hvorfor og hvorledes.

Man skulle derved tro at herren sagtens kunne se det rimelige i det hele (og helt ærligt, kun 10 minutter mere er alligevel godt klaret for Storstockholm i myldretiden). Men, nej, Det blev til en debatklub af kakofoniske dimensioner som ville få selv det britiske underhus til at fremstå som selvbesindelsens højborg. (K = kunde; M = mig)

M: Som sagt, jeg beklager den forlængede ventetid, men heldigvis er 10 minutter længere dog stadig en overskuelig tidsramme. Måske kan jeg friste med endnu en kop gratis kaffe eller te hos sygeplejerskerne mens du venter?

K: Jeg ska’ sgu aldeles ikke bælle nogen som helst sygeplejerkaffe! Jeg ska’ bar’ ha’ min vogn, og det ska’ dælme vær’ om 20 minutter, som det altid har været i al den tid jeg har haft gratis sygetransport!

M: Med forlov, men nu har der jo heller ikke altid været corona og social distancering i de 15 år du har haft dit sygerejsekort. Så, ja, jeg kan godt forstå at det er lidt øv i disse dage, men mens vi har talt sammen, er vi allerede nede på 26 minutter, så man kan jo sige at det nu bare er 6 minutter mere du skal vente.

K: Nej!! Det ska’ kraftskutteme ikke vær’ om 6 minutter mere! Eller 8, eller 5, eller hva’ din lille systemdims end siger! Det ska’ vær’ om nøjagtig 20 minutter fra da jeg ringede ind til jer. Og dét var kl. 1620, så bilen har bare at være her kl. 1640, og det sørger du for pr. omgående! Er du med?!

M: Det gør jeg så ikke, nej, for jeg kan ikke trylle; din vogn kán simpelthen ikke være her hurtigere.
[Og så kører vi frem og tilbage (undskyld ordspillet) i yderligere et par minutter].

K: Jamen så find dog én der kan finde ud af det, siden dú tydeligvis ikke er kvik nok til det!

M: Med forlov, hr., så har jeg, i hele denne tid vi har talt sammen, været høflig og rolig, og jeg ville sætte pris på at dette bliver gengældt. At slynge slige nedladende bemærkninger ud vil på ingen måde fremskynde din vogns færden derude på vejene. Nu er der heldigvis bare 22 minutter til den kommer.

K: Altså, jeg si’r bare at hvis jeg de seneste 15 år altid har kunnet få en vogn om 20 minutter, og til tider hurtigere, så ka’ jeg sgu ikk’ se hvorfor du nu ska’ sidde og begynde på 30 minutter!

M: Ja, det har du sagt gentagne gange, ligesom jég gentagne gange har sagt hvorfor tingene undtagelsesvis er som de er. Jeg agter imidlertid ikke at gentage mig selv for n’te gang. Bilen kommer i talende stund om 21 minutter. Det må du og jeg blot affinde os med. Kom godt hjem, og hav en god eftermiddag.

.... og så lagde jeg på. Helt ærligt, hvordan kan man flippe ud over sølle 10 minutter mere? Jeg havde dagen før haft kunder der kl. lort om natten ville fra Arlanda-lufthavnen og hjem, men måtte vente i næsten en time fordi vejret, trafikken og status på køretøjsflåden var som de var. Disse kunder tog det dog i stiv arm og kunne sågar smågrine ad det (”pyt, det var så’n en dyr flybillet ... nu får jeg bare lidt mere for pengene, høhøhø).

Hvorfor kunne så det brokkehoved ikke bare sætte sig ned og få 10 minutter mere til at gå med noget andet end at småskændes med en vilkårlig bookingassistent der alligevel ikke kunne gøre en skid fra eller til? Jeg græmmes.