BørnekunderDenne historie er blevet
læst 1217 gange. Af: Gæst, uregistreret bruger Endnu en lille historie fra livet som nyuddannet butiksassistent i et supermarked.
Min butik ligger klods op af en folkeskole, så vi har mange kunder under 15 år hver dag. Nogle børnekunder kan være helt fantastisk søde, andre er knap så velopdragne og mildest talt pisseirriterende.
Sad i kassen i eftermiddags og får to kunder, der er et par små knægte på 10-12 år. Da jeg er i færd med at betjene kunden foran dem, står den ene dreng med sin 100-kroneseddel og vifter med den HELT oppe i ansigtet på mig, imens han griner og spiller smart foran sin ven. Da det så er hans tur, begynder han igen at vifte med den lige under min næse. Der knækkede filmen sgu for mig! Jeg bliver meget bestemt i tonen og siger ‘Lad lige være med det der! Det er faktisk ret irriterende’! Drengene står først og glor på mig med åben mund, dernæst begynder de at grine endnu højere, imens de går mod udgangen.
I guder, hvor er jeg træt og led og ked af alle de kunder, der tror at de bare kan opføre sig som de vil, når de er ude i det offentlige rum - især børn! Mange af dem tror også at vores butik er en legeplads/indendørs løbehjulsbane. Hvad fanden foregår der oppe i hovederne på folks afkom?
9. december 2020.
Kommentér historien |
|