FORSIDE   HISTORIER   DEBATFORUM   CHAT   TOP TRÆTTENDE   SPØRGSMÅL OG SVAR   OM DENNE SIDE
     
 

Et par stykker fra nattelivet

Denne historie er blevet læst 4718 gange.

Af: Sailor, Serviceslave i olieinddustrien samt dørmand

Så kommer der lige en enkelt eller 2 mere fra nattelivet, set fra dørmandens perspektiv.

Var en lørdag nat på vagt et sted i Jylland, og hen på natten fik jeg en " grøn alarm " fra dj-pulten. ( Grøn alarm, betyder stille alarm - Altså at man bare skal bevæge sig i roligt tempo mod dem der har kaldt ).

Da jeg når op til vores Dj, får jeg at vide der er blevet klaget over en gut der har valgt at smide trøjen på dansegulvet til stor gene for mange kvindelige gæster da han samtidig er rimeligt nærgående.

Jeg trækker gutten med hen i det fjerneste hjørne af diskoteket, og beder ham om at tage sin trøje på. Dette magter han ikke, og jeg giver ham endnu en chance for at udføre dette elegante trick det burde være at få sit tøj på, samtidig med at jeg forklarer ham at hvis han ikke magter det selv uden hjælp, er han desværre for beruset til at fortsætte festen hos os. Trøjen får han dog på, til dels ihvertfald. Forestil jer at han har vendt vrangen ud på trøjen, stukket begge arme igennem " hovedhullet " for derefter at få krænget sine arme ud i ærmerne. Det så ganske sjovt ud, og sådan gik han rundt udenfor diskoteket en lille times tid mens han forsøgte at charme hunkøn i hans brandert. Dette havde han heller ikke held med. Damn en brandert.

Et andet sted i Jylland jeg var på vagt, har vi en stærkt begrundet mistanke om at politiet vil besøge os, og dermed også kontrollere ID på folkene indenfor. Dette skal de selvfølgelig have lov til, men lidt afhængeligt af mit humør accepterer jeg forskellige ting som ID nogle gange, mens andre gange er jeg lidt mere hård. Det kommer lidt an på hvor mange mennesker der er ( stedet skal jo tjene penge ).

Der kommer så en " tøs " op og som det naturligste i verden smækker hun et blåt sygesikringskort op i snotten på mig, hvortil jeg beder om at få noget billede legitimation. Det har hun ikke lige, og hun bliver bedt om at forlade stedet hvilket hun tilsyneladende også gør. Der går dog ikke ret lang tid inden jeg kan se hun har bevæget sig ud på toilettet lige indenfor døren mens jeg har været på rundering inde på diskoteket. Ond som dørmanden her nu kan være, så lader jeg som om jeg ikke ser hende for ligesom at se hendes næste træk. Hun bevæger sig langsomt men sikkert over mod garderobepigen, mens hun lader som om hun blot snakker med nogle veninder. Nuvel, jeg " går en runde " på diskoteket og som det mest naturlige i verden vader hun så forbi mig da jeg kommer tilbage. Jeg beder hende igen om at se noget billedID hvilket hun stadig ikke har, men som hun siger " JEG HAR JO BETALT GARDEROBE " og fremviser sit garderobenummer. Bad luck tøs, du var udemærket klar over du skulle vise billedID så nu har du ikke blot testet min tålmodighed, men du har samtidig mistet dine skaldede 20 kroner i forsøget på at snige dig ind!

Det var hun ikke yderst tilfreds med, men hun gik dog med udenfor. Nu troede jeg så det var forbi med hende, men ak nej. Igen kunne jeg se hun stod og lurede på et eller andet, og holdte øje med hende ud af øjenkrogen. Ganske rigtigt, et kort øjeblik hvor hun troede jeg kiggede væk skyndte hun sig forbi mig bag min ryg og styrtede ind på diskoteket for at gemme sig. Jeg får dog fat i hende, og beder hende igen gå med udenfor hvilket hun gør. Da vi kommer ud beder jeg hende om hendes ID ( det blå sygesikringskort ) hvilket hun giver mig. Jeg tager min mobil op af lommen og taster 114 ind så hun kan se det, mens jeg spørger hende om hun er HELT sikker på det er hendes ID. Det er hun ihvertfald, og jeg trykker så på " ring op " og afventer svar fra politiet. Jeg forklarer hende at når hun nu er så skråsikker i hendes påstand, så har hun vel intet imod at politiet kommer og kontrollerer hendes ID? - Det virker hun ikke sønderligt interesseret i, og jeg forklarer hende så igen at jeg ganske udemærket er klar over hun ikke er gammel nok, samt det ikke er hendes ID - Og vi kan gøre det på 2 måder : 1. Hun erkender det er et hun har lånt, og så skal hun ikke vise sig hernede før hun har billedID med eller 2. Vi får fat på politiet og får dem til at tage vare på hende. Hun vælger det første, og nej jeg har ikke set hende dernede siden :D

Fulde folk kan nu være både ganske underholdende, og de kan være ganske barnlige. Engang jeg var afsted på job, og under en rundering ser jeg en gut der på dansegulvet står og pisser!!! - Får ham hevet udenfor og på de cirka 45 sekunder det tager at få ham fra dansegulvet og udenfor har han allerede glemt at han har pisset på dansegulvet! - Så har man vist også fået mere end rigeligt at drikke efter min mening.

Der er på rigtigt mange diskoteker forbud mod at være mere end 1 person på toilettet af gangen ( altså selve toilettet, og ikke pisrenden ;-). Dette er lavet fordi folk som regel tager narko når de er flere på toilettet, eller det er ihvertfald mere regelen end undtagelsen at det foregår sådan.

Nuvel, det kan godt betale sig som dørmand at have et ganske godt forhold til afrydderne da det som regel er dem der først opdager når der er flere end 1 person på toilettet. Der er nogle få stykker der mener det er lidt spændende at have samleje på et disko-toilet, og jeg har en fast aftale med mange af afrydderne om at de skal komme til MIG når de opdager det.

Den ene gang kom jeg ned ( efter et tip fra afrydderne ) og bankede hårdt og bestemt på døren ind på toilettet, og så blev der HELT stille på den anden side af døren! - Bankede på igen og sagde så : " Det er dørmanden, i kan godt lukke op! " hvorefter der blev skramlet lidt derinde, og døren så forsigtigt blev lukket op. Gutten stod ganske forlegen op mens kvinden sad på toilettet og udbrød " Må man ikke det??? " - " NEJ det må man ikke!!! - Men hvis i skrider op og finder jeres jakker NU og forlader stedet, så har jeg været flink ved jer da det normalt giver 3 måneders karantæne at være mere end 1 person derude af gangen " - Og det gjorde de så, helt uden brok endda :D

I henhold til politivedtægten er det ikke tilladt at have flasker / glas med ud fra et diskotek, hvilket jeg syntes er en ganske glimrende regel da disse kan bruges som våben både overfor andre gæster, men i særdeleshed også overfor personalet.

Dette afholder dog ikke folk fra at prøve at få dem med ud, hvilket desværre også lykkedes lidt for ofte fra et af byens andre diskoteker. Det resulterer i at vi får tonsvis af glas / flasker over til os som vi dørmænd så skal gå og samle op når der er tid til det, samt feje op når vi er ved at lukke. Møgirriterende for at sige det mildt. ( Hint : Hvis i selv er de typer der får sneget glas / flasker med fra et diskotek til et andet, så venligst giv glasset / flasken til dørmanden istedet for at smide den )

Med tanke på ovenstående, så kan jeg blive ganske arrig over de folk der som en selvfølge bare smider sit glas eller flaske over skulderen når de er færdige, og opdager jeg hvem det er så får vedkommende lov til at samle op efter sig ( smadret eller ikke smadret ) før de får lov at komme ind der hvor jeg står i døren. Det er vel ikke mere end rimeligt?

Hvis du er en god gæst i dørmandens øjne så gør du følgende :

1. Lader være med at tage glas og flasker med ud.

2. Viser dit ( billed ) ID på forespørgsel, og det er uanset hvor gammel du tror du ser ud! - Og uanset hvor mange gange du har været på diskoteket førhen.

3. Har lidt situationsfornemmelse. Vi vil gerne snakke med jer om vind og vejr, men det vil vi helst ikke når der er voldsomt lang kø udenfor. Der skal vi både holde øje med der bliver betalt, at folk respekterer hinanden i køen, spotte eventuelle ballademagere inden de får adgang til diskoteket, kontrollere påklædningen overholder stedets dresscode, kontrollere ID etc etc etc.

4. Giver dørmændene tip hvis der er optræk til ballade, eller andre brud på stedets regler.

5. Lad være med at poke os i brystet og spørge om vi har vest på! ( Det har 99% af alle dørmænd, og nej så charmerende er det ikke at blive poked 100 gange i løbet af en aften )

6. Ligesom i butikkerne vil vi også gerne snakkes pænt til, da vi som udgangspunkt snakker pænt til gæsterne ( medmindre de laver ballade, så snakker vi ikke pænt )

7. Når musikken stopper, så gå mod udgangen! - Vi har et kvarter til at få ryddet stedet, mere får vi ikke løn for. I vil også gerne hjem når i har fri, det vil vi også.

8. Pas nu på dit garderobenummer tak. Det er meget muligt at du kan se din jakke " lige der ", men det kan enhver komme og sige. Du ville jo heller ikke være yderst begejstret hvis vi er kommet til at udlevere din jakke til en anden blot fordi han i sin brandert sagde " den hænger jo lige der " og vi så har givet ham din jakke.

9. Klag du bare til chefen over vores opførsel, eller endnu bedre... Klag til politiet. Vi har som dørmænd et ganske godt forhold til både vores chefer og til politiet, vi er ædru du er højst sandsynligt fuld - Hvem tror du seriøst de tror på?

10. Hvis vi får en rød alarm ( vælt alt på din vej, der er virkeligt ballade!!! ) og vi kommer til at vælte din drinks på vejen, så kom og sig det til os! - Det er ikke med vilje vi gør det, og langt de fleste steder er reelle nok og kompenserer din øl hvis vi ved et uheld er kommet til at vælte den undervejs.

Det var lidt for nu, Vi ses i nattelivet ;-)

31. august 2010.

<< Foregående historie     Til oversigt     Næste historie >>


Kommentarer til denne historie:

Dørmand. Taxa 78 - 31. august 2010 5:46.
   Re: Dørmand. Sailor - 31. august 2010 19:21.
      Re: Dørmand. Peter9230 - 31. august 2010 19:33.
         Re: Dørmand. Reolaben - 1. september 2010 17:40.

Kommentér historien (ny tråd)

Brugernavn:

Adgangskode:

Glemt adgangskode?

Opret ny bruger

Skrive uden at oprette?
 

NYESTE HISTORIER

Stjålet indkøbsvogn
Peter1979 - 14/9 9:18

Ærtebælg er stor, men ærter er små
Dallevalle - 20/7 16:22

Køber kun store grønne bananer
Dallevalle - 20/7 16:17

App tilbud
Dallevalle - 20/7 16:12

Hvorfor kan kunder ike læse?
Gæst - 14/7 4:09


Flere historier

 

PÅ CHATTEN NU

0 brugere

 

NYESTE DEBATINDLÆG

Re: Forslag ønskes mod svinske kunder
Peter1979 - 14/9 0:23

Vanens magt er stor
Ubehage - 17/7 1:55

Forslag ønskes mod svinske kunder
Peter1979 - 11/4 9:39

Nazi-kunde
Thingie - 24/1 18:10

Re: Hvorfor virker pantautomaten ikke?
Peter1979 - 5/1 17:28


Flere debatindlæg

 
Linkpartnere
 
hedehusene-arbejdsgruppe.dk
bolighit.dk
Kasinoking.dk
Solsikkens Sang
 
Afbudsrejser
Sjove spil
Hiccup.dk - om børnetøj
Casino bonus



(Vi optager ikke længere linkbytte)