FORSIDE   HISTORIER   DEBATFORUM   CHAT   TOP TRÆTTENDE   SPØRGSMÅL OG SVAR   OM DENNE SIDE
     
 

Set i retroperspektiv

Denne historie er blevet læst 5002 gange.

Af: Independent, Salgsassistent

Status: Det er søndag formiddag, mange mennesker har lige fået løn = folk hæver over! Beskeden lød, at vi ikke havde flere 100 kr-sedler i pengeskabet, så der skulle spares! Derfor hellere give 200 kr. over end 300 kr. og så videre!

En kvinde omkring de 40-50 år køber ind med sin mor. Kvinden betaler først. 500 kr får jeg, og hun får 200 og et-eller-andet tilbage.

Kvinden: (ret nedladende) Ja, giv mig lige to hundredekronesedler i stedet (den der imperativ er aldrig en god idé)
Mig: Beklager, men det kan jeg ikke gøre - jeg har næsten ikke nogle.

Hun mumler et eller andet surt og jeg ekspederer hendes mor. Et eller andet sted imens jeg ekspederer moderen, registrerer jeg egentlig godt, at den småsure kvinde fra før har lagt et eller andet på disken.. Da jeg er færdig med moderen, bryder hun så ind igen.

Kvinden: Jeg skal have denne her først (et eller andet ligegyldigt slik-halløj fra de der stativer, der tit står oppe ved kasserne).
Hun lægger de 200 kr på disken, og nu går det så op for mig, hvad det her egentlig drejer sig om. Mig: Du gør det jo kun for at få vekslet sedlen?
Hende: Ja, det gør jeg!
Mig: (lettere forbavset over hendes ærlighed) Det er jo ikke fordi jeg ikke vil give dig 100 kr, men fordi jeg har fået besked på at spare på sedlerne.
Hende: Det kan ikke være mit problem.
Mig: Jamen, så synes jeg, at du skal gå ned bag i køen. Du er blevet ekspederet.
Hende: Nej, det skal jeg sgu ikke! Jeg er sammen med min mor her!
Mig: (beslutter, at det nok bare er bedst at få hende ud af vagten, inden hun beslutter sig for at ville klage eller sådan noget.. men alligevel er det vist på tide at gøre lidt op med folks idé om, at de altid bare kan gå ned og få vekslet) Det er jo ikke en bank det her. Det er ikke et sted, man bare kan gå ned og få vekslet.
Hende: Når jeg skal bruge 100 kr, så får jeg 100 kr, er du med?

Kan jo principielt set ikke nægte hende købet, så jeg tager modvilligt imod sedlen, og jeg modstår fristelsen til at give hende pengene tilbage i 20’ere og 10’ere og er faktisk lidt rystet over hendes opførsel.
Når jeg så ser det i retroperspektiv virker det egentlig lidt latterligt, at jeg ikke bare gav hende pengene fra begyndelsen af. Men samtidig, så havde jeg fået besked på, at der ikke var flere penge at hente, og når jeg så sidder med 4 sedler, så er det blot naturligt ikke at ville give halvdelen væk.
Desuden handler det også om, at alle vel bør få den samme behandling. Hvis jeg giver hende lov, så skal alle de andre også bare have lov.
Og jeg ville jo aldrig være irriteret over en kunde, der købte noget til 12,95 og betalte med 200 kr normalt. Det er jo udelukkende fordi hun så demonstrativt og åbenlyst gør det for at få vekslet de 200 kr. Havde hun bedt om at få pengene igen for varen bagefter, så havde det da lige været prikken over i’et. ;-)

Men jeg kan ikke lade være med at føle, at jeg måske bare skulle have ekspederet hende uden at kommentere på det, men jeg følte mig virkelig røvrendt og trådt på. Pointen er mest, at:
1. Jeg er der jo ikke for at genere nogen, for jeg er egentlig lidt ligeglad med, hvilke sedler jeg har, men når jeg har fået besked på noget, vil det da være direkte idiotisk ikke at efterkomme ønsket.
2. Man kommer altid længst med høflighed og lidt situationsfornemmelse.

Hvad synes I?

30. august 2010.

<< Foregående historie     Til oversigt     Næste historie >>


Kommentarer til denne historie:

kunden er arrogant og hvi.... - 1. september 2010 13:00.

Småpenge. Taxik - 30. august 2010 7:47.
   Re: Småpenge. Queenie - 30. august 2010 13:23.
      Re: Småpenge. Dizzy - 30. august 2010 13:48.

Kommentér historien (ny tråd)

Brugernavn:

Adgangskode:

Glemt adgangskode?

Opret ny bruger

Skrive uden at oprette?
 

NYESTE HISTORIER

Stjålet indkøbsvogn
Peter1979 - 14/9 9:18

Ærtebælg er stor, men ærter er små
Dallevalle - 20/7 16:22

Køber kun store grønne bananer
Dallevalle - 20/7 16:17

App tilbud
Dallevalle - 20/7 16:12

Hvorfor kan kunder ike læse?
Gæst - 14/7 4:09


Flere historier

 

PÅ CHATTEN NU

0 brugere

 

NYESTE DEBATINDLÆG

Re: Forslag ønskes mod svinske kunder
Peter1979 - 14/9 0:23

Vanens magt er stor
Ubehage - 17/7 1:55

Forslag ønskes mod svinske kunder
Peter1979 - 11/4 9:39

Nazi-kunde
Thingie - 24/1 18:10

Re: Hvorfor virker pantautomaten ikke?
Peter1979 - 5/1 17:28


Flere debatindlæg

 
Linkpartnere
 
hedehusene-arbejdsgruppe.dk
bolighit.dk
Kasinoking.dk
Solsikkens Sang
 
Afbudsrejser
Sjove spil
Hiccup.dk - om børnetøj
Casino bonus



(Vi optager ikke længere linkbytte)