FORSIDE   HISTORIER   DEBATFORUM   CHAT   TOP TRÆTTENDE   SPØRGSMÅL OG SVAR   OM DENNE SIDE
     
 

Tålmodighed, tak

Denne historie er blevet læst 2828 gange.

Af: Gæst, uregistreret bruger

Jeg arbejder i en skobutik i en stor kæde, der i denne weekend kører et super tilbud til børn. Et par sko og et par sandaler for et pars pris.
Det er der selvfølgelig mange der gerne vil have fingrene i, og samtidig med det gode vejr og at alle har fået penge i går, var butikken stuvende fuld allerede to minutter efter vi åbnede i dag.

Vi var kun fem på arbejde, men plejer at være otte. Der florerer nemlig influenza hos os.
Behøver jeg at sige at vi havde pænt travlt hele dagen?

Dagen starter med at jeg kører gadevarer ud. Allerede ved andet bord - ud af tolv - spørger en far med tre eller fire unger om jeg har tid. Jeg sagde at jeg lige skulle have kørt gadevarerne ud, og så skulle jeg nok komme. Det kunne han ikke vente på, så han fik fat i en af mine kollegaer - fint for mig, der var jo mange andre kunder allerede. Men jeg kunne tydelig høre at han svinede mig til over for min kollega: "Hende jeg spurgte først havde åbenbart ikke tid, jeg synes hun var direkte flabet". Ja ja, jeg undres...

Vi har tre kasser i butikken og der samlede sig hurtigt en kø fra hver af dem. Det var de smarte og intellegente kunder der havde fattet at hvis de ville have hjælp, så måtte de selv stille sig op i køen, gerne med den sko de skulle have vurderet om den passede. Og så var der alle de andre kunder der stod og blev mere og mere sure rundt om i butikken, over den dårlige service vi præsenterede dem for. Det blev efter en times tid for meget for vores skolepige, der vendte sig mod den mest højtråbende madam (medbringende tvillingebarnevogn, ægtemand og tre lidt størrere børn) og sagde tørt: Hvis du forventer hjælp af mig, så forventer jeg en ordentlig tone fra dig, ligesom alle andre. Hvis du stiller dig i kø, så kommer hjælpen helt af sig selv når det bliver din tur. Madammen blev sur, og vendte sig mod manden for at få medhold - men han grinte bare og sagde: Jeg sagde jo at du skulle stille dig i kø...

Langt de fleste af kunderne var tålmodige og tog den lange ventetid med et smil. Men der var et ældre ægtepar der bare ikke kunne fatte at de ikke var de eneste i butikken.
De havde fundet en sko, som manden gerne ville have en mage til. Det var en nem ekspedition, men mens de stod i kø var de uudholdelige. Hver gang vi gik mod børnelageret og derfor skulle forbi deres kø, rakte konen armen ud og spurgte om vi ikke lige kunne tage magen med til mandens sko. Sikkert for at spare os for en tur, og det var da også vældig sødt tænkt - men gang på gang måtte vi forklare i forbifarten at herresko var på lageret i den anden ende af butikken, derfor gav det ingen mening at tage den med.
Efterhånden som de nærmede sig kassen, kunne jeg høre at de brokkede sig mere og mere. "Det er jo ligesom under krigen - folk slås jo nærmest om tingene" - men selvfølgelig, så er det træls for et ældre ægtepar at stå i kø i lang tid. Det var bare så belastende at høre på. Da der kun var en foran dem i køen, afbrød den ældre dame mig midt i min ekspedition, og spurgte hvordan det kunne være at jeg var alene ved min kasse, når der nu var to ved hver af de andre... Tja... hva tror du selv? Tror du ikke at der er flere der brokker sig hvis vi skifter kasse mellem hver ekspedition? For det tror jeg sgu... Men jeg sagde bare stille og roligt at sådan var det nu lige faldet ud. "Jamen, så bliver de andre jo hurtigere ekspederet end os i den her kø".... (Så stil dig derover og lad mig slippe for at høre på dig!)
Jeg måtte så sige at det var beklageligt, men vi var hårdt ramt af sygefravær, så jeg måtte bede hende om at væbne sig med tålmodighed. Vi arbejdede trods alt hurtigere end det er sundt.
"Du har skam min tålmodighed, (jah, det har jeg da kunne mærke) men jeg synes nu bare det er noget underligt noget. Hvad sker der med servicen i dagens Danmark?!" Jeg kunne ikke dy mig længere. Nu havde hun naget mig så længe at jeg simpelthen kom til at svare: "Den røg samme vej som almen høflighed og kundernes tålmodighed!"
Det lukkede munden på hende, og de efterfølgende kunder var forbløffende nemme at ekspedere.

På grund af det her tilbud der alt forhurtigt blev revet af hylderne måtte mange forældre gå forgæves. Langt de fleste trak på skulderne og sagde at så var de alligevel kommet for sent, andre fandt nogle andre sko til deres børn og så var der de sidste, der råbte op, og mente at vi kun havde haft et par hjemme i hver størrelse og det var fan’me typisk og hids dig op og kom herned. Det var lige til at få grå hår af. Hver gang måtte vi sige at vi havde altså haft flere, men da det var et godt tilbud, så var det blevet flået af hylderne. Og så måtte vi jo henvise til ander par på hylderne og de tilbudsborde der var fordelt i butikken og ude foran.

Jeg har aldrig i mit liv løbet så hurtigt på arbejde og jeg må indrømme at mange fik en ringere service end jeg og mine kollegaer normalt ville kunne give. Fx når unge piger kom ind og skulle prøve to eller tre par sko, så fandt vi skoene og lod dem prøve dem og selv vurdere om de passer eller ej. Der plejer vi jo at stå ved deres side og hjælpe dem med at finde den helt rigtige sko. Og langt de fleste tog det med et smil, og stod troligt i kø både to og tre gange for at få deres sko. Og så var der en, der mente at hun var Dronningen af Saba. Hun blev så gal over at min kollega ikke kunne blive hos hende mens hun prøvede seks - SEKS! - par sko, at hun smed tre sko efter vores spejle mens hun råbte og skreg og derefter fløj ud af butikken, før vi kunne få kaldt på en vagt. Heldigvis er butikken videoovervåget, og vi har nogle rigtig gode billeder af hende.

Hvad sker der med kunder og tålmodighed. Igen, langt de fleste i dag tog det med enten et smil eller et skuldertræk. Vi havde skiltet at der var sygdom og derfor gik det lidt langsommere end normalt. Alligevel var der altså de enkelte her, der bare ikke fattede noget..

Og så lige til sidst - til alle de mødre der bare tror de ved mere om sko end vi, der er uddannet til at sælge dem - hvis vi siger at dit barns sko er for lille eller for stor, så passer det nok! Så behøver I ikke rulle øjne af os eller gå til en anden i butikken. De siger jo nok det samme!

Undskyld længden på mit indlæg.
Hilsen mig...



31. marts 2007.

<< Foregående historie     Til oversigt     Næste historie >>


Kommentarer til denne historie:

hehe. Iben - 1. april 2007 3:59.
   Re: hehe. Tjener - 2. april 2007 2:31.

Kommentér historien (ny tråd)

Brugernavn:

Adgangskode:

Glemt adgangskode?

Opret ny bruger

Skrive uden at oprette?
 

NYESTE HISTORIER

Ærtebælg er stor, men ærter er små
Dallevalle - 20/7 16:22

Køber kun store grønne bananer
Dallevalle - 20/7 16:17

App tilbud
Dallevalle - 20/7 16:12

Hvorfor kan kunder ike læse?
Gæst - 14/7 4:09

Manipulerende, dum lortekunde.
Morderkaj - 13/6 17:27


Flere historier

 

PÅ CHATTEN NU

0 brugere

 

NYESTE DEBATINDLÆG

Vanens magt er stor
Ubehage - 17/7 1:55

Forslag ønskes mod svinske kunder
Peter1979 - 11/4 9:39

Nazi-kunde
Thingie - 24/1 18:10

Re: Hvorfor virker pantautomaten ikke?
Peter1979 - 5/1 17:28

Facebook tilbud efter jeg har fri
Dallevalle - 5/7 17:46


Flere debatindlæg

 
Linkpartnere
 
hedehusene-arbejdsgruppe.dk
bolighit.dk
Kasinoking.dk
Solsikkens Sang
 
Afbudsrejser
Sjove spil
Hiccup.dk - om børnetøj
Casino bonus



(Vi optager ikke længere linkbytte)