Arrogant bitch uden internetDenne historie er blevet
læst 14340 gange. Af: Ub, tidl. internetsupporter -
ub @ haderkunder.dk På jobbet i den tekniske support hos en internetudbyder blev jeg ringet op af en mildest talt arrogant dame, som pludselig ikke længere kunne komme på nettet med sin ISDN-router. En ISDN-router klarer selv alt det med at ringe op til internettet, så computeren ikke skal gøre det. Det gør tingene lettere, når det virker, men gør det sværere at se, hvad der er galt, når det ikke virker. Derfor havde kunden ikke den fjerneste anelse om, hvad der var galt. Det er jo fair nok, men hvis jeg skulle prøve at undersøge det fra vores ende af linien, skulle jeg jo vide, hvilket abonnement (brugernavn), det drejede sig om. Det var hun ikke meget for at oplyse - hun ville hellere have, at jeg bare fik tingene til at virke, og det kunne kun gå for langsomt, for hun havde jo et firma, der skulle køre og blablabla. Det lykkedes mig dog at hive et domænenavn (xxx.dk) ud af hende, men det skete under protest. Der var ingen opkald at se her, så vi måtte jo prøve at finde årsagen i ISDN-routeren. Jeg fik hende gelejdet ind i dens opsætning, hvor det viste sig, at den benyttede et helt andet brugernavn end det, der hørte under domænet, og dermed altså et helt andet abonnement. Og det viste sig ganske rigtigt, at det abonnement var udløbet, så her havde vi forklaringen. Jeg oplyste hende om, at jeg nu lagde ti dage oven i abonnementet (uden beregning), så tingene kom til at virke og der var tid til at forny det eller ændre det til friabonnement eller hvad de nu ville - jeg kunne også hjælpe hende med det samme med at få dét på plads. Jeg ville jo synes, at den arrogante dame nu skulle være glad for, at mysteriet var opklaret, og at der var lavet en foreløbig løsning. Men nej, kunden var sur og brokkede sig over, hvad det var for en elendig behandling, vi gav vores kunder (vi kunne åbenbart ikke tillade os at lukke et abonnement, der er udløbet?), og jeg talte ned til kunderne, ja det gjorde vi faktisk allesammen derinde, og tænk hvis hun behandlede sine kunder sådan og blablabla. Nu ville hun klage - både til supportchefen og til pressen(!). Og så var den samtale ikke længere, men ihh tak, nu har jeg lige fået dit internet til at virke, ikke? Bitch! Jeg havde mest lyst til at lukke abonnementet igen, men nu havde jeg jo sagt, at hun fik de ti dage, så måtte jeg jo hellere lade dem være. Men vi nåede aldrig frem til, hvordan hun fornyr eller laver friabonnement, så problemet ville gentage sig, når de ti dage var gået (men til den tid havde jeg juleferie, så det ville i al fald ikke gå ud over mig, men stakkels den kollega, det så ville gå ud over). Jeg oplyste selvfølgelig chefen om, hvad der var sket, og fik heldigvis fuld opbakning fra hans side. Jeg opdagede i øvrigt bagefter ud fra de gamle noter ud for denne kunde, at jeg havde haft "glæde" af hende en gang før, en dag ikke længe efter at jeg var startet i firmaet. Dengang havde hun haft problemer med e-mail, og forsøget på at hjælpe hende var strandet på, at idioten ikke ville fortælle, hvilken e-mail-adresse, det drejede sig om. Den bebudede klage kom i øvrigt aldrig. Og nu, hvor disse linier skrives, er episoden et par år gammel. Men jeg kan stadigvæk huske domænenavnet og har lige konstateret, at det gudhjælpemig stadigvæk ligger hos den udbyder. Hvis hun er så skide utilfreds med behandlingen af kunderne, hvorfor pokker er hun så kunde dér endnu? 23. januar 2003.
Kommentarer til denne historie: Grelt.... Cronoz - 23. juli 2003 14:16. Re: Grelt.... Dannx - 31. august 2004 16:28. Kommentér historien (ny tråd) |
|